PERSONDATAFORORDNINGEN

Persondataforordningen og dens betydning for dit samarbejde med Hr. Regnskabsfører Andersen

Hvad er persondataforordningen?

Den korrekte betegnelse er databeskyttelsesordningen, men i daglig tale bliver den kaldt persondataforordningen eller GDPR. Det er en forordning, som er vedtaget af EU for at sikre at privatpersoner får bedre rettigheder, når det kommer til deres personlige oplysninger. Det gælder både for ens ansættelsesforhold, oplysninger for et nyhedsbrev, oplysninger som din regnskabsfører ligger inde med osv.

Brugeren har altså ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger virksomhederne opbevarer omkring dem samt retten til at få disse oplysninger slettet igen. Derudover må virksomhederne ikke indsamle unødvendige oplysninger.

Persondataforordningen bliver dog trumfet af andre lovgivninger. Det betyder, at hvis en virksomhed er forpligtet til at opbevarer visse oplysningerne på grund af en anden lov, skal de gøre det.

Persondataforordningen deler typerne op som:

· Brugeren (registranten)
· Den dataansvarlige
· Databehandleren

Hvad betyder persondataforordningen for dit samarbejde med mig?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg varetager en masse personoplysninger hver dag. Både almindelige oplysninger og personfølsomme.

For at gøre det endnu mere forvirrende er jeg både databehandler og dataansvarlig overfor din data.

Du kan læse mere om min cookie- og privatlivspolitik ved brugen af min hjemmeside her. Eller min persondatapolitik som er gælder for mine kunder.

Databehandler:

Jeg er databehandler, når jeg står for din administration, bogføring, lønadministration, budgettering & rapportering.

Man kan sige, at det er den daglige drift af din administrations- og regnskabsafdeling.

Dataansvarlig:

Jeg er dataansvarlig, når jeg udarbejder dit årsregnskab og varetager din skat. Derudover er jeg også dataansvarlig jf. persondataforordningen, når jeg opbevarer din legitimation i forbindelse med mine hvidvaskningsprocedurer.

Hvad skal du så gøre i forbindelse med vores samarbejde?

Der er mange ting at tage stilling til og resurserne er knappe for de fleste små virksomheder, når det kommer til persondataforordningen. Så der er heldigvis ikke de store ændringer for dig – udover du skal kende dine rettigheder.

Jeg har derfor forsøgt at gøre det så nemt for dig, som muligt.

I løbet af de næste par dage vil du modtage en databehandleraftale (DPA) som skal underskrives. Den bliver sendt via ContractBook, hvor du blot skal underskrive med din e-mail og en sms. Nemmere bliver det vidst ikke for dig. Eller mig.

Du skal også godkende min persondatapolitik. Det gør du blot ved at bekræfte min mail.

Hvis du derimod blot er inde for at kigge på min hjemmeside, er du omfattet af følgende cookie- og privatlivspolitik

Hvis du har nogle spørgsmål til, hvordan jeg er omfattet af persondataforordningen, er min mail og mobil åben for en samtale 🙂