Jobannonce: Remote bogholderiassistent

Bogholderiassistent til usædvanlig stilling

Drømmer du om et arbejde, som bliver tilpasset dit liv og ikke omvendt?

Drømmer du om et arbejde med meget frihed?

Et job som bliver tilpasset dit liv og ikke omvendt?

Hvis du kan svare ja, søger jeg en bogholderiassistent.

En remote arbejdsplads

Jeg arbejder på at fjerne triviel administration og papirarbejde i virksomhedernes bogholderi, og det har jeg brug for hjælp til.

Du vil være med til at servicere et stigende antal kunder, da du får ansvaret for den daglige kontakt.

Du vil komme til at assistere mig med bogføringen, udarbejdelse af moms og lønnen for mine kunder.

Jeg har ikke noget fast kontor, så du kan arbejde hvorfra og hvornår du vil.

Hvis du trives bedst med faste arbejdstider og et sted at møde op hver dag, er dette job ikke noget for dig, men hvis du til gengæld er drevet imod noget andet og gerne vil have et job, som du kan tilpasse dit privatliv, er du den rette mand/kvinde.

Arbejdet er fleksibelt, og jeg er åben for, at du selv kan strukturere din hverdag, men jeg forventer til gengæld at du kan overholde en aftale og nå de deadlines, som vi sætter op. Du skal synes, at det er spændende at arbejde med nye software løsninger, og samtidig skal du have lysten til at varetage den daglige kommunikationen med kunderne.

Arbejdets omfang er 10-15 timer om ugen fra d. 1. Oktober og 20. timer fra Januar. Hvis du ikke kan starte med så kort varsel, kan vi finde en løsning på det.

Du kan læse mere om virksomheden her eller fange mig på LinkedIn eller Facebook.

Er du interesseret?

Så skriv til [email protected]dk hvor du fortæller lidt om dig selv og vi kan sætte et møde op, hvor vi kan snakke mere.

Hvis du vil hjælpe mig, kan jeg garantere, at du får en kæmpe frihed i dit job.